
Maria Frej
Board member
Maria Frej er leder af Albertslund MusikTeater og er aktiv i dansk musik- og kulturliv bl.a. gennem en række tillidshverv og bestyrelsesposter, f.eks. i bestyrelsen for Østerbro Teater, Edition-S/Dacapo og ny musikfestivalen Klang.
Maria Frej var frem til foråret 2023 administrerende direktør og koncerthuschef for Malmö Live og Malmö SymfoniOrkester, og inden da var hun programchef i Tivoli og ansvarlig for bl.a. Tivoli Copenhagen Phil og Tivoli Big Band. Maria Frej har også været leder af basisensemblet Storstrøms Kammerensemble og musikproducent på Den Sorte Diamant/Det Kgl. Bibliotek.
Sideløbende med sine jobs har Maria løbende haft en række freelance- og konsulentopgaver – f.eks. som festivalproducent, skribent, mentor, rådgiver m.m. – og ikke mindst været kulturpolitisk aktiv, f.eks. i en længere periode som medlem af Københavns Borgerrepræsentation og som medlem af projektstøtteudvalget for musik i Statens Kunstfond.