Sange om Kæmper og Kærlighed
Fra Irlands og Skandinaviens stemningsfulde og gribende melodier til de rige folkemusiktraditioner, der blev bragt over Atlanten til Amerika: I dette projekt fokuserer vi på de traditionelle sange, der gennem århundrederne er opstået rundt om ildstedet, ved køkkenbordet, på gårdene og til søs; sange om kærlighed og længsel, heltedåd, dans og fest, modgang, humor og hjemstavn. Selvom sangene er adskilt af have og grænser, har de musikalske traditioner, som de udspringer af, meget til fælles. Melodier fulgte med mennesker, historier krydsede have, og gamle sange fandt nye stemmer i nye egne.
Programmet kommer til at omfatte både velprøvede – i nogle tilfælde nærmest ‘kanoniserede’ – arrangementer og helt nye, som vi til lejligheden har bestilt hos Rune Tonsgaard Sørensen (Dreamers’ Circus) og den irske komponist Eoghan Desmond.
Vi forventer, at det endelige program vil ligge klar i det sene forår 2027.
Helsingør Domkirke, Sankt Olai
Sct Anna Gade 12
Helsingør 3000
Danmark












