Hanne Marie le Fevre

Alt, Bestyrelsesmedlem

Hanne Marie le Fevre er klassisk uddannet mezzosopran fra Det Jyske Musikkonservatorium og private studier i Paris. Hun har et vidtfavnende virke med et solidt repertoire indenfor især tidlig og ny musik, og indgår også gerne i halvkontroversielle og eksperimenterende projekter på tværs af genrer.

Som ensemblesanger besidder Hanne foruden i Ars Nova Copenhagen stillinger i DR KoncertKoret og Vor Frue Kantori, som dagligt transmitteres på live tv og i radioen. Hun optræder desuden som assistent i Holmens Kirkes Kantori og DR Vokalensemblet.

Hanne er en gedigen solist og har et bredt kernerepertoire indenfor oratorie- og kirkemusikken, såvel som franske chansons, tyske lieder og eksempelvis Schönbergs Pierrot Lunaire, som hun fremførte i en alder af 23 år. Hun har et stærkt bankende hjerte for nykomponeret musik, improvisation og non-vokal performancekunst.

I 2024 blev hun tildelt Pelle-prisen opkaldt efter komponisten Pelle Gudmundsen-Holmgreen. Prisen uddeles af den eksperimenterende musikfestival KLANG og forlaget Edition Wilhelm Hansen.

Ved siden af sin musikalske karriere, arbejder Hanne som krops- og psykoterapeut med uddannelse indenfor Omnitherapy og tilværelsespsykologi. Hun har arbejdet som mentor i et efterværn for voldsramte kvinder. Til dagligt bor Hanne på båd i København med sin partner og deres to børn, kører motorcykel og fikser ting.

Hanne har været medlem af Ars Nova Copenhagen siden 2017.

Kommende koncerter med Hanne Marie le Fevre

Lørdag14nov2026
15:00
Fri entré
Søndag15nov2026
15:00

Concert for a Space and Time

Storcenter Borgen, Sønderborg

Fri entré
Søndag20dec2026
15:00

Ars Novas Julerejse 2026

Sankt Mariæ Kirke, Helsingør, Danmark

Mandag21dec2026
19:30

Ars Novas Julerejse 2026

Trinitatis Kirke, København, Danmark

Tirsdag22dec2026
19:30

Ars Novas Julerejse 2026

Trinitatis Kirke, København, Danmark

Fredag22jan2027
10:00

En Time i Evigheden

Aurehøj Gymnasium, Gentofte, Danmark

Lukket koncert
Søndag24jan2027
15:00

En Time i Evigheden

Helligaandskirken, København K, Danmark

Tirsdag16mar2027
19:30

Hør min Bøn

Helligaandskirken, København K, Danmark

Optræder på

X