Fra Himmel og Helvede
I 2027 er det 200 år siden, den engelske digter, billedkunstner og visionære William Blake døde. Det markerer vi med denne koncert, hvis titel er hentet fra hans berømte langdigt The Marriage of Heaven and Hell – et værk, der udfordrer vores forestillinger om modsætningerne mellem det himmelske og det jordiske, det gode og det onde, det åndelige og det sanselige.
Blakes poetiske univers danner udgangspunkt for koncerten, hvor vi både møder hans egne tekster og en række værker, der på forskellig vis kredser om himmel og helvede, tro og tvivl, kærlighed og fortabelse. Bo Holtens musikalske fortolkning af The Marriage of Heaven and Hell møder blandt andet Stefan Klaverdals nye værk med tekst fra The Book of Thel, mens James Macmillans I saw eternity åbner et andet perspektiv på det evige og det ufattelige.
Programmet bevæger sig frit mellem renæssancens og den tidlige baroks klangverdener og helt nye musikalske udtryk. Monteverdis dramatiske kærlighedsklage fra Lamento d’Arianna møder Luzzaschis Quivi sospiri, der fører os ind i Dantes mørke underverden. Og Judith Binghams The Drowned Lovers og Anna Thorvaldsdottirs islandske klangunivers føjer mere nutidige nuancer til rejsen mellem lys og mørke.
Et andet spor i koncerten er det nordiske, repræsenteret ved komponister fra en række af landene i regionen: Danmark, Sverige, Finland, Island og Skotland, hvor vi ikke mindst er glade for at kunne præsentere uropførelser af Jaakko Mäntyjärvi og Stefan Klaverdal.
Fra himmel til helvede inviterer vi på en musikalsk rejse gennem århundreder og menneskelige grundvilkår.
Silkeborg Kirke
Torvet 10C
8600 Silkeborg
Danmark











